Så blev det endelig tid til de Olympiske Lege, som jo desværre blev aflyst sidste år. Vi finder de stolte værter i Tokyo, og drømmer os væk til værtslandet med en fantastisk opskrift på japanske tacos. Vi steger hakket kød med hvidløg, ingefær og sesamfrø for at få den asiatiske smag frem. Vi bygger tacos med asiatisk mayo, det lækre hakkede kød, kålsalat og et nip chili. Så kan legene starte!
Læs produktets etiket for at få al information om ingredienser og allergener. Tjek venligst de ingredienser, du allerede har derhjemme for at sikre, at de passer til dine allergi- og diætbehov.
1 stk
Hvidløgsfed
250 g
Hakket oksekød
1 stk
Rød chili
20 g
Asiatisk dressing
(Indeholder Soja, Gluten, Hvede, Sesam)
37.5 g
Asiatisk woksauce
(Indeholder Gluten, Sulfitter, Hvede, Sesam, Soja)
8 stk
Små tortillabrød
(Indeholder Gluten, Hvede)
150 g
Snittet kålsalat
(Kan indeholde Selleri)
50 g
Mayonnaise
(Indeholder Æg, Sennep)
1 stk
Lime, økologisk
1 stk
Rødløg
1 stk
Ingefær
10 g
Sesamfrø
Tænd ovnen på 200°C/180°C varmluft. Riv ingefær (uskrællet) og hvidløg fint. Skær rødløg i tynde, halve skiver. Riv limeskal, og skær lime i både. Skær chili i tynde skiver.
Opvarm en smule olivenolie* i en stor stegepande på middelhøj varme. Steg hakket oksekød og rødløg i 5-6 min, eller indtil brunet. VIGTIGT: Kødet er færdigt, når det er gennemstegt og uden antydning af rødt.
Bland snittet salat, et skvæt limesaft, et nip limeskal, en smule olivenolie* og et nip salt* og peber* i en skål. Bland asiatisk dressing og mayonnaise i en lille skål.
Tilsæt hvidløg, ingefær og sesamfrø til panden med hakket oksekød, og steg i 1 min. Tilsæt asiatisk woksauce [1/2 pakke, 2P], og rør godt rundt. Krydr med et stort nip peber*.
Pak tortillabrød ind i sølvpapir, og varm i ovnen i 4-5 min.
Smør tortillabrød med asiatisk mayonnaise. Top med salat og oksekød. Drys med med chili. Server med resterende limebåde.