Vi håber I har gemt denne ret til weekenden, for her byder vi på et imponerende festmåltid! Svinemørbrad bliver svøbt med prosciutto, og steges til perfektion i ovnen. Imens kødet passer sig selv, laver vi en silkeblød kartoffel-pastinakmos. Vi topper kød og mos med en cremet svampesauce, og serverer med stegte grønne bønner og græskarkerner!
Læs produktets etiket for at få al information om ingredienser og allergener. Tjek venligst de ingredienser, du allerede har derhjemme for at sikre, at de passer til dine allergi- og diætbehov.
250 g
Svinemørbrad
100 g
Prosciutto
500 g
Bagekartoffel
1 stk
Pastinak
1 pose
Timian
1 stk
Skalotteløg
200 g
Champignon
1 pakke
Madlavningsfløde
(Indeholder Mælk)
150 g
Grønne bønner
1 pakke
Græskarkerner
1 stk
Hvidløgsfed
12 g
Grov sennep
(Indeholder Sennep)
2 spsk
Mælk (trin 2)
¼ tsk
Salt (trin 2)
1 spsk
Smør (trin 5)
½ tsk
Salt (trin 5)
Tænd ovnen på 220°C/200°C varmluft. Gem en skive prosciutto til trin 3. Svøb svinemørbrad i resterende prosciutto, og overfør til en bageplade med bagepapir. Steg øverst i ovnen i 20-25 min, eller indtil gylden. Tag svinemørbrad ud af ovnen, og dæk med sølvpapir indtil servering.
Bring en gryde med saltet vand* i kog. Skræl kartoffel og pastinak, og skær i 2 cm tern. Kog i 12-15 min, eller indtil de nemt kan deles med en kniv. Hæld vand fra, og tilsæt mælk* [2 spsk | 4 spsk], salt* [1/4 tsk | 1/2 tsk] og eventuelt en klat smør*. Mos med en kartoffelmoser eller en gaffel. Stil til side med låg på for at holde på varmen.
Hak resterende prosciutto groft. Hak hvidløg og skalotteløg fint. Pluk timian [2 stilke | 4 stilke]. Skær svampe i tynde skiver. Skær ender af grønne bønner. TIP: Hold længst op på timianstilken, og træk fingrene ned langs stilken for at frigøre bladene.
Opvarm en smule olivenolie* i en stor stegepande på middelhøj varme. Tilsæt græskarkerner, grønne bønner og et nip salt*, og dæk med låg. Steg i 3-4 min, eller indtil bønnerne er møre, og græskarkernerne er gyldne. Overfør til en skål, og stil til side.
Opvarm samme stegepande på middelhøj varme. Tilsæt svampe, timian, smør* [1 spsk | 2 spsk] og hakket prosciutto, og steg under omrøring i 4-5 min, eller indtil brunet. Tilsæt hvidløg og skalotteløg, og steg videre i 1 min. Skru ned til middel varme, tilsæt madlavningsfløde og sennep, og lad simre i 2-3 min, eller indtil let tyknet. Krydr med salt* [½ tsk | 1 tsk] og et stort nip peber*.
Skær svinemørbrad i 2 cm skiver. Anret pastinakmos, grønne bønner og svinemørbrad på tallerkener. Dryp med timiansauce.