Super nemme og velsmagende opskrifter til ethvert tidspunkt af dagen. Inklusive opskriftskort med 4 trin og ingredienser til 2 personer. I dag frister vi med skønne frokostwraps, som sagtens kan forberedes i god tid, hvis du vil have dem med på arbejde, eller på en picnic. Vi fylder vores wraps med stegt grillost, høvlet italiensk ost, og salat blandet med ranchdressing lavet af fraiche, mayonnaise og hvidløg.
Læs produktets etiket for at få al information om ingredienser og allergener. Tjek venligst de ingredienser, du allerede har derhjemme for at sikre, at de passer til dine allergi- og diætbehov.
2 stk
Tortillabrød
(Indeholder Gluten, Hvede)
200 g
Grillost
(Indeholder Mælk)
25 g
Mayonnaise
(Indeholder Æg, Sennep)
40 g
Italiensk hård ost, høvlet
(Indeholder Mælk)
1 stk
Hvidløgsfed
75 ml
Fraiche
(Indeholder Mælk)
1 stk
Salat
¼ tsk
Salt (trin 3)
Forvarm ovnen til 220°C/200°C varmluft (hvis du ikke har en mikrobølgeovn).
Varm tortillabrød i 30-60 sek i mikrobølgeovnen, eller pak ind i sølvpapir, og varm i ovnen i 4-5 min.
TIP: Vores tortillabrød er klar til at spise, men vi anbefaler, at du varmer dem.
Imens, skær grillost i 1 cm skiver.
Opvarm en smule olivenolie i en stor stegepande på middelhøj varme.
Steg grillost i 2-3 min på hver side, eller indtil gylden.
Pres eller hak hvidløg fint.
Bland fraiche, mayonnaise, hvidløg, salt og et nip peber i en stor skål.
Skær roden af salat, skil bladene ad, og hak groft.
Vend salat i dressingen, indtil dækket.
Fyld tortillas med salat, grillost og høvlet ost.
Krydr med et nip salt og peber, og rul dem sammen.