Vi har spurgt forældre om de mest udfordrende smagsvarianter og ingredienser. Her ses resultatet:
Næsten halvdelen af de voksne danskere indrømmede, at de typisk tilberedte alle ugens måltider med mellem 5 og 10 ingredienser.
Samtidig afslørede 49% af danskerne, at mere end halvdelen af varerne, som ender i shoppingkurven, forbliver uændret hver måned.
Med andre ord: Vi er i den grad vanemennesker, når det gælder vores indkøb af mad.
Men det at bruge mad som en belønning kan være problematisk, som HelloFresh kulinariske manager Sara forklarer: 'Selv om det at belønne dit barn for at afprøve nye madvarer, virker som et win-win scenario, bør forældre træde varsomt, da det kan ende i et usundt forhold til mad. Når man belønner vores børns spisevaner, skaber vi en struktur for børns behov for at komme igennem en ‘dårlig ting’, f.eks. spise grønsager, for at modtage en ‘god ting’, f.eks. en sød dessert. Denne tilgang kan psykologisk set, forstærke at madvaren i sig selv ikke er dejlig eller lækker, det er blot noget som skal spises før vi belønner os selv med noget velsmagende.'
'På samme måde vil søde og usunde godbidder, hvis de bliver brugt som en belønning, blive endnu mere attråværdige for et barn, hvilket gør det endnu mere usandsynligt at barnet smager, hvis du sætter sundere valgmuligheder foran det. Forestil dig andre muligheder for at få dit barn til at smage på nye fødevarer, såsom hvordan du præsenterer madvaren og får dem engageret i madplanlægning og tilberedelse. Hvis du er fastlagt på at bruge belønning, så fjern fokussen på mad; et klistermærke på en tavle, en tegneserie eller en tur i parken er gode alternativer.'
Men det at bruge mad som en belønning kan være problematisk, som HelloFresh kulinariske manager Sara forklarer: 'Selv om det at belønne dit barn for at afprøve nye madvarer, virker som et win-win scenario, bør forældre træde varsomt, da det kan ende i et usundt forhold til mad. Når man belønner vores børns spisevaner, skaber vi en struktur for børns behov for at komme igennem en ‘dårlig ting’, f.eks. spise grønsager, for at modtage en ‘god ting’, f.eks. en sød dessert. Denne tilgang kan psykologisk set, forstærke at madvaren i sig selv ikke er dejlig eller lækker, det er blot noget som skal spises før vi belønner os selv med noget velsmagende.'
'På samme måde vil søde og usunde godbidder, hvis de bliver brugt som en belønning, blive endnu mere attråværdige for et barn, hvilket gør det endnu mere usandsynligt at barnet smager, hvis du sætter sundere valgmuligheder foran det. Forestil dig andre muligheder for at få dit barn til at smage på nye fødevarer, såsom hvordan du præsenterer madvaren og får dem engageret i madplanlægning og tilberedelse. Hvis du er fastlagt på at bruge belønning, så fjern fokussen på mad; et klistermærke på en tavle, en tegneserie eller en tur i parken er gode alternativer.'
Vores frustration over kræsne børn kan også få os til at afprøve mere opfindsomme tilgange, som for eksempel at skjule de nye råvarer i børnenes måltider. Derudover siger 9%, at de lokker de små til at afprøve nye ingredienser ved at skære dem ud i sjove former.
Sara kommenterer følgende om denne taktik: