I aften bikser vi en hurtig vegetarret sammen med asiatisk ovnbagt blomkål i hovedrollen. Vi serverer vores blomkål med spændende hvidløgsris, som også indeholder ingefær. Skønt tilbehør er en både sød og syrlig mangosalat med sojasauce, forårsløg, lime, koriander, mynte og kål. Vi topper herlighederne med en spicy srirachamajo!
Læs produktets etiket for at få al information om ingredienser og allergener. Tjek venligst de ingredienser, du allerede har derhjemme for at sikre, at de passer til dine allergi- og diætbehov.
1 stk
Hvidløgsfed
½ stk
Ingefær
150 g
Jasminris
550 g
Blomkål
37.5 g
Asiatisk woksauce
(Indeholder Gluten, Sulfitter, Hvede, Sesam, Soja)
12.5 ml
Sojasauce
(Indeholder Hvede, Soja, Gluten)
1 stk
Mango
1 stk
Forårsløg
1 pose
Mynte & koriander
1 stk
Lime, økologisk
150 g
Spidskål, skåret
50 g
Srirachamayonnaise
(Indeholder Sennep, Æg)
3 dl
Vand (trin 2)
½ tsk
Salt (trin 2)
Tænd ovnen på 220°C/200°C varmluft. Skær blomkål i 3 cm buketter. Fordel på en bageplade med bagepapir. Dryp med asiatisk woksauce [1/2 pakke, 2P] og en smule olivenolie*, krydr med et nip salt* og peber*, og vend sammen. Bag i ovnen i 20-25 min, eller indtil gyldne.
Riv ingefær [1/2 stk, 2P] og hvidløg fint. Opvarm en smule olivenolie* i en gryde på middel varme. Svits hvidløg og ingefær i 1-2 min. Tilsæt vand* [3 dl | 6 dl], og bring i kog. Tilsæt ris og salt* [1/2 tsk | 1 tsk], og kog under låg på lav varme i 10 min. Tag gryden af varmen, og lad hvile under låg i 10 min.
Skær mango over på langs ca. 1 cm fra midten uden om stenen, og skær i 2 cm tern. Hak forårsløg fint. Riv limeskal, og skær lime i både. Hak mynte og koriander fint.
Bland spidskål, et nip salt* og en smule olivenolie* i en stor skål, og masser med hænderne i 30 sek.
Tilsæt sojasauce [1/2 pakke, 2P], mango, forårsløg, limeskal, et stort skvæt limesaft og halvdelen af koriander og mynte til skålen med spidskål, og rør godt rundt.
Anret hvidløgsris og mangosalat i dybe tallerkener. Top med blomkål. Drys med resterende koriander og mynte. Server med srirachamayo og resterende limebåde.