Paneret kød elskes af alle, og i aften byder vi desuden på spændende tilbehør til det sprøde kød. Vi laver dildkartofler med smør. En frisk fennikel-æbleslaw med citronsaft. Og så topper vi herlighederne med en skøn mayonnaisedressing med dild og sennep.
Læs produktets etiket for at få al information om ingredienser og allergener. Tjek venligst de ingredienser, du allerede har derhjemme for at sikre, at de passer til dine allergi- og diætbehov.
½ stk
Æble
1 stk
Citron
½ stk
Fennikel
300 g
Svineschnitzel
½ pose
Dild
4 g
Hvide Løjer & Urter
25 g
Panko
(Indeholder Gluten, Hvede)
50 g
Mayonnaise
(Indeholder Æg, Sennep)
400 g
Små kartofler
15 g
Sennep
(Indeholder Sennep)
1
Æg til panering
¼ tsk
Salt til panering
1 spsk
Smør til kartofler
¼ tsk
Salt til slaw
¼ tsk
Sukker til dressing
Bring en mellemstor gryde med saltet vand i kog.
Kog kartofler i 12-15 min, eller indtil de nemt kan deles med en kniv, og hæld vand fra.
Dæk til med låg, og stil til side.
Imens, skær citron i både.
Hak dild fint.
Skær æble i tynde, halve skiver.
Skær fennikel i tynde skiver.
Pisk æg i en dyb tallerken.
Kom panko, Hvide Løjer & Urter, salt og et nip peber i en anden dyb tallerken.
Vend svinekød i æg og derefter i panering.
Hæld olivenolie i en stor stegepande, så hele bunden er dækket, og varm op på middelhøj varme.
Steg svinekød i 3-4 min på hver side, eller indtil gylden og gennemstegt, og overfør til en tallerken med køkkenrulle.
TIP:Kødet er færdigt, når det er uden antydning af rødt. - Tilsæt mere olivenolie, hvis kødet sidder fast i panden. - Steg ad omgange ved behov.
Kom smør, et nip salt og peber og halvdelen af dild i gryden med kartofler, og vend sammen.
Bland fennikel, æble og et stort skvæt citronsaft i en skål. Krydr med salt og et nip peber.
Bland mayonnaise, resterende dild, sennep, et skvæt citronsaft, sukker og et nip salt i en lille skål.
Anret svinekød, kartofler og fennikel-æbleslaw på tallerkener.
Server med mayonnaisedressing.