Hvidløgspaneret kylling
topBannerName Desktop
topBannerName Tablet
topBannerName Mobile
Hvidløgspaneret kylling

Hvidløgspaneret kylling

med kartofler & karamelliserede løg

Der er en grund til, at vi igen og igen vender tilbage til sprød, paneret kylling - det er jo så vanvittigt godt! I denne opskrift giver du paneringen smag af aromatisk hvidløg, og de kogte kartofler smager du til med en klat smør og citron. Til dette serveres syndigt gode karamelliserede løg og en frisk pæresalat, der giver retten balance.

Tags:
<650 kcal 2P-baseret
Allergener:
Gluten
Hvede

Læs produktets etiket for at få al information om ingredienser og allergener. Tjek venligst de ingredienser, du allerede har derhjemme for at sikre, at de passer til dine allergi- og diætbehov.

Samlet tid30 minutter
30 minutter
SværhedsgradMedium

Ingredienser

Antal portioner

1 pose

Purløg

15 ml

Balsamico

500 g

Kartofler

50 g

Panko

(Indeholder Gluten, Hvede)

280 g

Kyllingebryst

1 stk

Citron

1 stk

Rødløg

70 g

Rucola

1 stk

Hvidløgsfed

1 stk

Pære

Ikke inkluderet i din måltidskasse

⅔ spsk

Vand

1 tsk

Sukker

efter behov

Smør

1 stk

Æg

¼ tsk

Salt

sideBannerName

Næringsindhold

Kalorier (kcal)297 kcal
Energi (kJ)1241 kJ
Fedt4.6 g
Mættet fedt1.2 g
Kulhydrat22.55 g
Sukker3.2 g
Protein39.65 g
Salt1 g

Fremgangsmåde

Forbered grøntsager
1

Skær kartofler (uskrællet) i kvarte. Skær rødløg i tynde, halve skiver. Pres eller hak hvidløg fint. Skær pære i tynde, halve skiver. Hak purløg fint. Skær citron i både.

Paner kylling
2

Læg hvert kyllingebryst mellem to fryseposer på et skærebræt. Bank flade (ca. 2 cm) med en kødhammer eller gryde. Pisk æg* i en dyb tallerken. Bland panko, hvidløg, et nip salt* og 1/2 purløg i en anden dyb tallerken. Vend kylling i æg* og derefter i panko.

Kog kartofler
3

Bring en gryde med letsaltet vand* i kog. Kog kartofler i 15-20 min, eller indtil møre. Hæld vand fra. Tilsæt en klat smør* og resterende purløg. Krydr med salt* og peber*. Vend rucola og pære med et skvæt citronsaft og en smule olivenolie* i en skål. Krydr med salt* og peber*.

Karamelliser rødløg
4

Opvarm en smule olivenolie* i en stegepande ved middelhøj varme. Steg rødløg i 2-3 min, eller indtil bløde. Tilsæt balsamico, sukker* og vand*. Steg i 3-4 min, eller indtil karamelliseret. Overfør til en lille skål.

Friter kylling
5

Hæld olie* i samme stegepande (skyl af først), så hele bunden er dækket. Varm olien op ved middelhøj varme. Friter kylling i 5-6 min på hver side. Overfør til en tallerken med køkkenrulle.


Server
6

Anret kylling, kartofler og salat på tallerkener. Top med karamelliserede rødløg.