Prøv malaysisk i denne uge! Server hvidløgsris og kyllingestrimler med en vidunderlig velsmagende sauce lavet af kokosmælk, pak choi og peberfrugter. Saucen smager du til med karrypulver og en lækker laksekrydderimix, og byd familien på en ægte smagsoplevelse. Top med chili, lime og crunchy jordnødder. Som du kan se på billedet, er retten både indbydende, nem at lave og rigtig, rigtig velsmagende!
Læs produktets etiket for at få al information om ingredienser og allergener. Tjek venligst de ingredienser, du allerede har derhjemme for at sikre, at de passer til dine allergi- og diætbehov.
1 stk
Lime, økologisk
4 g
Curry-On
25 ml
Sojasauce
(Indeholder Hvede, Soja, Gluten)
150 g
Jasminris
4 g
Ga-Laksa
200 ml
Kokosmælk
200 g
Pak choi
280 g
Kyllingebryst
1 stk
Rød peberfrugt
1 stk
Hvidløgsfed
½ tsk
Salt
efter behov
Smør
3 dl
Vand
Pres eller hak hvidløg fint. Smelt en klat smør* med en smule olivenolie* i en gryde på middelhøj varme. Svits hvidløg i 1-2 min. Tilsæt vand* (se ingrediensliste), ris og et nip salt*, og bring i kog. Sænk til lav varme, og kog under låg i 10 min. Tag gryden af varmen, og lad hvile under låg i 10 min, eller indtil vandet er absorberet.
Hak peberfrugt groft. Hak pak choi groft. Skær lime i både.
Opvarm en smule olivenolie* i en stegepande på middelhøj varme. Skær kylling i 2 cm tern. Steg i 2-3 min, eller indtil brunet. Krydr med salt* og peber*. Stil til side på en tallerken. OBS: Kyllingen færdigtilberedes i trin 5.
Opvarm en smule olivenolie* i samme stegepande på middelhøj varme. Steg peberfrugt, Curry-on og Ga-Laksa i 2-3 min.
Tilsæt kokosmælk, sojasauce, et skvæt limesaft, salt* (se ingrediensliste) og kylling. Lad simre i 3-4 min. Tilsæt pak choi, når der er 1 min tilbage. Smag til med salt* og peber*. VIGTIGT: Kyllingen er færdig, når kødet er hvidt og uden antydning af rødt.
Anret ris og laksa i dybe tallerkener. Server med resterende limebåde.