topBannerName Desktop
topBannerName Tablet
topBannerName Mobile
Kyllingesaltimbocca

Kyllingesaltimbocca

med broccolini & ovnbagte kartofler

Imponer familien med en kulinarisk rejse til Italien. I aften laver vi nemlig saltimbocca! Vi skifter kalvekød ud med kylling, som vi krydrer med salvie og svøber i prosciutto. Vi laver også ovnbagte cherrytomater, som vi blander med mandler og broccolini - broccolis lillebror! Perfekt tilbehør er ovnbagte kartofler og en lækker cremet sauce med ost og fløde!

Tags:
Hurtig
Let at lave
Allergener:
Mælk
Nødder

Læs produktets etiket for at få al information om ingredienser og allergener. Tjek venligst de ingredienser, du allerede har derhjemme for at sikre, at de passer til dine allergi- og diætbehov.

Samlet tid30 minutter
30 minutter
SværhedsgradLet

Ingredienser

Antal portioner

4 g

Kyllingebouillon

150 g

Broccolini

1 pakke

Madlavningsfløde

(Indeholder Mælk)

125 g

Cherrytomater

500 g

Kartofler

1 stk

Hvidløgsfed

20 g

Mandler

(Indeholder Nødder)

50 g

Prosciutto

280 g

Kyllingebryst

20 g

Finrevet ost

½ pose

Timian

1 pose

Salvie

Ikke inkluderet i din måltidskasse

efter behov

Smør (trin 5)

sideBannerName

Næringsindhold

Kalorier (kcal)693 kcal
Energi (kJ)2900 kJ
Fedt27.67 g
Mættet fedt12.5 g
Kulhydrat58.18 g
Sukker11.6 g
Protein54.68 g
Salt2.7 g

Fremgangsmåde

Bag kartofler
1

Tænd ovnen på 220°C/200°C. Skær kartofler (uskrællet) i 2 cm tern. Hak timian [1/2 pose, 2P] fint. Pres eller hak hvidløg fint. Hak mandler groft. Fordel kartofler på en bageplade med bagepapir, og dryp med en smule olivenolie*. Krydr med et nip salt* og peber*, og vend sammen. Bag i ovnen i 20-25 min, eller indtil sprøde.

Forbered råvarer
2

Pluk salvieblade. Læg hvert kyllingebryst mellem to fryseposer på et skærebræt, og bank flade (ca. 1 cm) med en kødhammer eller kagerulle. Placer hvert kyllingebryst på to skiver prosciutto. Læg 2-3 salvieblade ovenpå, og svøb kylling i prosciutto

Bag cherrytomater
3

Overfør cherrytomater til en anden bageplade med bagepapir, når kartoflerne har 15 min tilbage.Dryp med en smule olivenolie*, krydr med et nip salt* og peber*, og vend sammen. Bag i ovnen i 15 min, eller indtil let karamelliseret. Drys kartofler med revet ost, når de har 15 min tilbage i ovnen. 

Steg kylling
4

Opvarm en smule olivenolie* i en stor stegepande på middelhøj varme. Steg kyllingesaltimbocca i 3-5 min på hver side, eller indtil gylden og gennemstegt. Overfør til en tallerken. VIGTIGT: Kyllingen er færdig, når kødet er hvidt og uden antydning af rødt. 

Lav sauce
5

Opvarm en smule olivenolie* i samme stegepande på middelhøj varme. Tilsæt broccolini og et skvæt vand*, og steg i 3-4 min. Tilsæt mandler, halvdelen af hvidløg og en klat smør*, og steg i 1 min. Overfør til en skål med låg. Smelt en klat smør* i samme stegepande på middelhøj varme. Tilsæt resterende hvidløg, madlavningsfløde, timian, bouillon og saft fra tallerken med kylling, og lad simre i 3-4 min, eller indtil let tyknet. Smag til med salt* og peber*.

Server
6

Bland cherrytomater i skålen med broccolini. Anret kyllingesaltimbocca, cherrytomater, broccolini og kartofler på tallerkener. Øs sauce over.

Meal right image

Udforsk lignende opskrifter

Meal left image