Vi gætter på, at det var børnene, der valgte denne opskrift! For hvilke børn kan modstå ovnstegte, gyldne kyllingelår med fantastisk sprøde hjemmelavede fritter? Vi serverer kyllingelår og fritter med en mild hvidløgssauce, agurkestave og en lækker salat med peberfrugt.
Læs produktets etiket for at få al information om ingredienser og allergener. Tjek venligst de ingredienser, du allerede har derhjemme for at sikre, at de passer til dine allergi- og diætbehov.
500 g
Kartofler
4 g
Mamas Favorit
(Indeholder Æg)
660 g
Kyllingelår
1 stk
Agurk
1 stk
Peberfrugt
½ pose
Kruspersille
150 g
Snittet kålsalat
40 g
Aioli
(Indeholder Æg, Sennep)
½ pakke
Fraiche
(Indeholder Mælk)
1 spsk
Olivenolie (trin 4)
Tænd ovnen på 240°C/220°C varmluft. Skær kartofler (uskrællet) til 1 cm fritter. Fordel på en bageplade med bagepapir. Dryp med en smule olivenolie*, krydr med et nip salt* og peber*, og vend sammen. Bag i ovnen i 25-30 min, eller indtil gyldne.
Fordel kyllingelår på en bageplade med bagepapir. Dryp med en smule olivenolie*, og krydr med Mamas Favorit og et stort nip salt* og peber*. Steg i ovnen i 25-30 min (vend halvvejs), eller indtil gennemstegt (byt rundt på bagepladerne halvvejs, hvis din ovn ikke har varmluftfunktion). TIP: Kyllingen er færdig, når kødet er hvidt og uden antydning af rødt.
Skær agurk i 1 cm stave. Skær peberfrugt i 1 cm tern.
Masser snittet salat med olivenolie* [1 spsk | 2 spsk] i en stor skål i 1 min. Tilsæt peberfrugt og et nip salt* og peber*, og rør godt rundt. TIP: Hvis børnene foretrækker at have grøntsagerne delt op, kan du servere peberfrugten ved siden af.
Bland aioli og fraiche [½ pakke, 2P] i en lille skål, og krydr med et nip salt* og peber*.
Anret kyllingelår, fritter, agurk og salat på tallerkener. Drys med persille. Server med hvidløgssauce.