Vi fejrer lanceringen af familiefilmen Lightyear på Disney+ med intergalaktiske måltider inspireret af filmen. Vi lover, at vi ikke har fået stjernenøkker, men den her ‘stjerneglitrende’ svinemørbrad skinner skarpt på den kulinariske aftenhimmel! Tag en tur derop ved at sætte tænderne i den lækre sesamskorpe, de søde kartofler og en Buzz Lightyear-salat som selv de mest kræsne astronaut-smagsløg kommer til at elske.
Læs produktets etiket for at få al information om ingredienser og allergener. Tjek venligst de ingredienser, du allerede har derhjemme for at sikre, at de passer til dine allergi- og diætbehov.
450 g
Sød kartoffel
2 g
Hvide Løjer & Urter
250 g
Svinemørbrad
10 g
Sesamfrø
(Indeholder Sesam Kan indeholde Nødder, Jordnødder)
1 stk
Pære
1 stk
Agurk
60 g
Blandet salat
½ stk
Citron, økologisk
20 g
Aioli
(Indeholder Æg, Sennep)
Tænd ovnen på 240°C/220°C varmluft. Skær sød kartoffel (uskrællet) i 1 cm fritter. Fordel på en bageplade med bagepapir. Dryp med en smule olivenolie*, krydr med Hvide Løjer & Urter [1/2 pakke, 2P] og et nip salt* og peber*, og vend sammen. Bag i ovnen i 20 min, eller indtil gyldne.
Dup svinemørbrad tør med køkkenrulle. Krydr med et stort nip salt* og peber*, og vend i sesamfrø på en tallerken.
Opvarm en smule olivenolie* i en stor stegepande på høj varme. Brun svinemørbrad i 1-2 min på hver side, og overfør til bagepladen, når fritterne har 12 min tilbage. Bag i ovnen i 10-12 min, eller indtil gennemtilberedt, og lad hvile i en foliepakke indtil servering.
Skyl salat under koldt vand* i et dørslag. Skær pære i tynde, halve skiver. Skær agurk i tynde skiver. Halver citron [1/2 stk, 2P].
Bland pære, agurk, salat, et skvæt citronsaft og eventuelt en smule olivenolie* i en stor skål. Smag til med salt* og peber*. Bland aioli [1/2 pakke, 2P], et skvæt citronsaft og et skvæt vand* i en lille skål. Skær svinemørbrad i tynde skiver.
Anret svinemørbrad, fritter og pæresalat på tallerkener. Server med aiolidressing.