Super nemme og velsmagende opskrifter til ethvert tidspunkt af dagen. Inklusiv opskriftskort med 4 trin og ingredienser til 2 personer. Forkæl dig selv med en luksusfrokost bestående af en velsmagende wrap fyldt med avocado, salatost og en spicy slaw med spidskål, koriander og srirachamayonnaise.
Læs produktets etiket for at få al information om ingredienser og allergener. Tjek venligst de ingredienser, du allerede har derhjemme for at sikre, at de passer til dine allergi- og diætbehov.
2 stk
Tortillabrød
(Indeholder Gluten, Hvede)
1 pose
Koriander
2 stk
Avocado
100 g
Vegansk srirachamayonnaise
150 g
Græsk salatost
(Indeholder Mælk)
150 g
Spidskål, skåret
½ tsk
Salt til slaw
Forvarm ovnen til 220°C/200°C varmluft (hvis du ikke har en mikrobølgeovn).
Varm tortillabrød i 30-60 sek i mikrobølgeovnen, eller pak ind i sølvpapir, og varm i ovnen i 4-5 min.
Hak koriander fint.
Smuldr salatost i en skål.
TIP: Vores tortillabrød er leveret klar til at spise, men vi anbefaler, at du varmer dem.
Halver avocado, og fjern sten. Grav indmad ud med en ske, og skær i 1/2 cm skiver.
Bland spidskål, koriander, srirachamayonnaise, salt og et nip peber i en stor skål, indtil spidskål er dækket med srirachamayonnaise.
Fordel srirachaslaw, salatost og avocado på tortillabrød, og krydr med et nip salt og peber.
Fold siderne ind, og rul til en stram burrito.