topBannerName Desktop
topBannerName Tablet
topBannerName Mobile
Mexicansk kikærtebowl

Mexicansk kikærtebowl

med krydret yoghurt og frisk avocado

Lav hurtig aftensmad med denne enkle opskrift på en fantastisk mexicansk kikærtebowl! Kikærterne får den helt rette mexicanske smag af at bages med vores Tex-Mex krydderiblanding. Vi bygger vores bowls med luftige hvidløgsris, kikærter, spidskål, cherrytomater og avocado, og så topper vi med krydret cajun-yoghurt.

Tags:
<650 kcal 2P-baseret
Vegetarisk
Hvedefri
Allergener:
Mælk
Sulfitter

Læs produktets etiket for at få al information om ingredienser og allergener. Tjek venligst de ingredienser, du allerede har derhjemme for at sikre, at de passer til dine allergi- og diætbehov.

Samlet tid30 minutter
20 minutter
SværhedsgradLet

Ingredienser

Antal portioner

1 stk

Hvidløgsfed

1 pakke

Kikærter

5 g

Tex-Mex

1 pakke

Yoghurt

(Indeholder Mælk)

150 g

Spidskål, skåret

1 pose

Koriander

½ stk

Lime

125 g

Cherrytomater

1 stk

Avocado

4 g

Ay Cajun-ba

(Indeholder Sulfitter)

150 g

Langkornede hvide ris

2 g

Røget paprika

Ikke inkluderet i din måltidskasse

½ spsk

Smør (trin 1)

3 dl

Vand (trin 1)

½ tsk

Salt (trin 1)

½ tsk

Salt (trin 2)

¼ tsk

Salt (trin 4)

sideBannerName

Næringsindhold

Kalorier (kcal)649 kcal
Energi (kJ)2717 kJ
Fedt21.3 g
Mættet fedt7.8 g
Kulhydrat84.4 g
Sukker8.3 g
Protein18.9 g
Salt15.7 g

Redskaber

Bageplade
Gryde

Fremgangsmåde

Kog ris
1

Forvarm ovnen til 220°C/200°C (varmluft). 

Pres eller hak hvidløg fint.

Smelt smør [½ spsk | 1 spsk] i en stor gryde på middel varme.

Svits hvidløg i 30 sek, eller indtil velduftende. Tilsæt vand [3 dl | 6 dl], og bring i kog. Tilsæt ris og salt [½ tsk | 1 tsk], og kog under låg på middellav varme i 10 min. Tag gryden af varmen, og lad hvile under låg i 10 min.

TIP: Fjern ikke låget, mens risen hviler. 

Bag kikærter
2

Imens, hæld væde fra kikærter, og lad tørre på køkkenrulle. 

Fordel på en bageplade med bagepapir. Dryp med en smule olivenolie, krydr med Tex-Mex, Ay Cajun-ba, salt [1/2 tsk | 1 tsk] og et nip peber, og vend sammen. 

Bag i ovnen i 18-20 min, eller indtil gyldne.

Forbered råvarer
3

Imens, halver cherrytomater.

Skær lime [½ stk, 2P] i både.

Halver avocado, og fjern sten. Grav indmad ud med en ske, og skær i tynde skiver. Dryp med et skvæt limesaft, og krydr med et nip salt. 

Pluk koriander.

Lav kålsalat
4

Bland spidskål, limesaft [1/2 spsk I 1 spsk] og salt [1/4 tsk I 1/2 tsk] i en mellemstor skål, og masser med hænderne i 30 sek.

Tilsæt koriander, og rør rundt. Tilsæt eventuelt en smule olivenolie.

Krydr yoghurt
5

Bland yoghurt, røget paprika [1/2 pakke, 2P] og et nip salt i en lille skål.

Tilsæt eventuelt et nip sukker.

Server
6

Anret ris i dybe tallerkener.

Top med kikærter, spidskål, cherrytomater og avocado.

Dryp med yoghurt.

Server med resterende limebåde.

Meal right image

Udforsk lignende opskrifter

Meal left image