I aftens opskrift har halloumi hovedrollen, og vi byder på en fantastisk smagsoplevelse, når vi panerer den lækre ost i panko og vores skønne krydderiblanding som vi kalder Hvide Løjer & Urter. Vi bikser også en cremet kartoffelsalat sammen med crème fraiche, radiser, skalotteløg og spinat, og så topper vi med frisk dild.
Læs produktets etiket for at få al information om ingredienser og allergener. Tjek venligst de ingredienser, du allerede har derhjemme for at sikre, at de passer til dine allergi- og diætbehov.
400 g
Små kartofler
125 g
Radiser
1 stk
Skalotteløg
60 g
Spinat
(Kan indeholde Selleri)
12 g
Grov sennep
(Indeholder Sennep)
½ pakke
Crème fraiche
(Indeholder Mælk)
1 pose
Dild
200 g
Halloumi
4 g
Hvide Løjer & Urter
30 g
Panko
(Indeholder Gluten, Hvede)
1 stk
Citron, økologisk
1 stk
Æg (trin 3)
2 spsk
Hvedemel (trin 3)
½ tsk
Salt (trin 5)
1 spsk
Olivenolie (trin 4)
Bring en stor gryde med saltet vand* i kog. Halver kartofler (uskrællet). Kog i 10-15 min, eller indtil de nemt kan deles med en kniv, og hæld vand fra.
Skær radiser i tynde skiver. Hak skalotteløg fint. Skyl spinat, og hak groft. Hak dild fint. Halver citron. Skær halloumi i 2 cm skiver (2 pr. person).
Pisk æg* [1 stk I 2 stk] i en dyb tallerken. Bland panko, Hvide Løjer & Urter og et stort nip peber* i en anden dyb tallerken. Kom hvedemel* [½ dl | 1 dl] i en tredje dyb tallerken. Vend halloumi i mel, derefter i æg, og til sidst i panko.
Hæld olivenolie* i en stor stegepande, så hele bunden er dækket, og varm op ved middelhøj varme. Steg halloumi i 2-3 min på hver side, eller indtil gylden.
Bland kartofler med crème fraiche [½ pakke, 2P], sennep, citronsaft [1 spsk | 2 spsk|, radiser, skalotteløg, spinat, dild (gem lidt til anretning), salt* [1/2 tsk | 1 tsk] og et nip peber* i en stor skål.
Anret kartoffelsalat på tallerkener. Top med halloumi. Drys med resterende dild.