I aften overrasker vi med en utraditionel opskrift, som helt sikkert vil blive værdsat af alle, der tør smage! Vi laver nemlig en fantastisk salat, som både smager vidunderligt og er gudesmuk at se på. Quinoa i tre forskellige farver, grønne linser, bagt butternutsquash & granatæble. Vi topper salaten med en skøn yoghurtdressing med citron og hvidløg.
Læs produktets etiket for at få al information om ingredienser og allergener. Tjek venligst de ingredienser, du allerede har derhjemme for at sikre, at de passer til dine allergi- og diætbehov.
½ pakke
Grønne linser
100 g
Trefarvet quinoa
7.5 g
Dukkah-Godt
(Indeholder Sennep, Sesam)
150 g
Kålblanding, skåret
(Kan indeholde Selleri)
75 g
Yoghurt
(Indeholder Mælk)
½ stk
Butternutsquash
½ stk
Hvidløgsfed
4 g
Grøntsagsbouillon
½ stk
Granatæble
1 pakke
Græskarkerner
½ stk
Citron
Tænd ovnen på 220°C/200°C varmluft. Bring en stor gryde med vand* i kog. Skræl butternutsquash [1/2 stk, 2P], og del på midten. Fjern kerner, og skær i 2 cm tern. Fordel på en bageplade med bagepapir. Dryp med en smule olivenolie*, drys med Dukkah-godt [1/2 pakke, 2P], og vend sammen. Bag i ovnen i 20-25 min, eller indtil gylden.
Opløs grøntsagsbouillon i gryden med kogende vand*. Tilsæt quinoa, og bring i kog. Skru ned til middel varme, og lad simre i 12-15 min, eller indtil frøene er blevet dobbelt så store. Tag gryden af varmen, hæld vand fra gennem en si, og kom quinoa tilbage i gryden. Læg låg på, og stil til side.
Rul granatæble [1/2 stk, 2P] mellem hænderne, så frøene løsnes, og skær over på midten. Løsn frøene med hænderne i en skål med vand*. Lad frøene falde til bunds, og fjern det hvide frugtkød fra overfladen. Skyl frøene under koldt vand* i en si. Skær citron i både. Pres eller hak hvidløg [1/2 stk, 2P] fint. Skyl linser [1/2 pakke, 2P] under koldt vand* i en si.
Opvarm en stegepande på middelhøj varme. Rist græskarkerner i 2-3 min, og stil til side i en lille skål. Opvarm en smule olivenolie* i samme stegepande (skyl af først) på middel varme. Steg linser i 2-3 min.TIP: Ved at skylle panden nedkøles panden en smule, så linserne ikke begynder at poppe!
Bland yoghurt, et stort skvæt citronsaft, hvidløg og et nip salt* og peber* i en lille skål. Bland quinoa, kålblanding, linser, en smule olivenolie* og et nip salt* og peber* i en stor skål.
Anret salat i skåle. Top med granatæble, butternutsquash og græskarkerner. Dryp med yoghurtdressing.