Byd familien på disse hjemmelavede burgere, en undervurderet ret at lave fra bunden. Her giver vi dig en enkel opskrift på klassiske cheeseburgere, hvor vi lader cremet mozzarella smelte over saftige bøffer. Karamelliserede løg giver smagsintensitet, og frisk salat og tomat giver sprødhed. Bløde briocheboller og sprøde hjemmelavede fritter supplerer perfekt.
Læs produktets etiket for at få al information om ingredienser og allergener. Tjek venligst de ingredienser, du allerede har derhjemme for at sikre, at de passer til dine allergi- og diætbehov.
300 g
Kartofler
1 stk
Løg
1 stk
Tomat
½ stk
Salat
250 g
Hakket oksekød
4 g
Jorden Rundt
(Indeholder Æg, Sennep)
30 g
Panko
(Indeholder Gluten, Hvede)
50 g
Revet mozzarella
(Indeholder Mælk)
2 stk
Briocheboller
50 g
Ketchup
¼ tsk
Sukker (trin 2)
½ tsk
Salt (trin 3)
1 stk
Æg (trin 3)
1 spsk
Olivenolie (trin 2)
Tænd ovnen på 220°C/200°C varmluft. Skær kartofler (uskrællet) til fritter. Fordel på en bageplade med bagepapir. Dryp med en smule olivenolie*, krydr med et nip salt* og peber*, og vend sammen. Bag i ovnen i 25-30 min, eller indtil gyldne.
Skær løg i tynde, halve skiver. Opvarm olivenolie* [1 spsk I 2 spsk] og eventuelt en klat smør* i en stegepande på middel varme. Steg løg under omrøring i 10-12 min. Tilsæt sukker* [1/4 tsk | 1/2 tsk] og et nip salt*, når der er 5 min tilbage.
Skær tomat i tynde skiver. Pluk blade af hjertesalat [1/2 stk, 2P]. Bland hakket oksekød, æg* [1 stk | 2 stk], Jorden Rundt, panko, salt* [1/2 tsk | 1 tsk] og et nip peber* i en skål. Form fars til bøffer (1 pr. person). TIP: Lav bøfferne en smule større i diameter end burgerbollerne (de trækker sig sammen ved stegning).
Opvarm en smule olivenolie* i en stor stegepande på middelhøj varme. Steg bøffer i 5-6 min på hver side. Drys med revet mozzarella, når der er 3 min tilbage, og lad smelte. VIGTIGT: Bøfferne er færdige, når kødet er gennemstegt og uden antydning af rødt.
Skær boller over på midten, og varm i ovnen i 2-3 min.
Smør boller med ketchup. Fyld med salat, bøf, løg og tomat. Server med fritter og resterende ketchup.