Super nemme og velsmagende opskrifter til ethvert tidspunkt af dagen. Inklusive opskriftskort med 4 trin og ingredienser til 2 personer. Drøm dig væk til tropiske lande med denne velsmagende smoothie, som garanteret vil give dig en fantastisk start på dagen. Vi fylder vores tropiske smoothie med mango, avocado, appelsin, ananas, kokosmælk og yoghurt. Der er nok til 2 store glas, og så er det op til dig hvis du vil dele, eller hvis du snupper begge selv.
Læs produktets etiket for at få al information om ingredienser og allergener. Tjek venligst de ingredienser, du allerede har derhjemme for at sikre, at de passer til dine allergi- og diætbehov.
1 stk
Avocado
75 g
Yoghurt
(Indeholder Mælk)
1 dåse
Ananasskiver
180 ml
Kokosmælk
1 stk
Mango
1 stk
Appelsin
Skræl mango, skær over på langs ca. 1 cm fra midten uden om stenen, og skær i store tern.
Halver avocado, fjern sten, og grav indmad ud med en ske.
Tag ananasskiver op, og gem ananassaft til senere.
Skræl appelsin, fjern den hvide hinde, og skær i tern.
Kom mango, avocado, appelsin, ananas, kokosmælk og yoghurt i blenderen.
Blend i 1-2 min, indtil smoothie har den ønskede konsistens.
TIP: Tilsæt ananassaft, hvis du foretrækker en sødere smoothie. - For en koldere og mere fyldig smoothie, tilsæt et par isterninger når du blender.
Server smoothie i 2 glas.