I aften laver vi en velsmagende og nem kyllingebowl med masser af vidunderlige farver og ingredienser. Vilde ris og gulerod / myntesalat med lime danner basen i bowlen. Hovedrollen har den lækre kylling marineret i hvidløg, ingefær & chili. Vi topper den skønne bowl med asiatisk mayo, chili og peanuts.
Læs produktets etiket for at få al information om ingredienser og allergener. Tjek venligst de ingredienser, du allerede har derhjemme for at sikre, at de passer til dine allergi- og diætbehov.
25 ml
Sojasauce
(Indeholder Hvede, Soja, Gluten)
150 g
Vilde basmatiris
1 stk
Hvidløgsfed
1 stk
Ingefær
½ stk
Rød chili
1 stk
Lime, økologisk
2 stk
Gulerod
1 pose
Mynte
20 g
Peanuts
300 g
Kyllingebryststrimler
50 g
Mayonnaise
(Indeholder Æg, Sennep)
20 g
Asiatisk dressing
(Indeholder Soja, Gluten, Hvede, Sesam)
60 g
Blandet salat
¼ tsk
Salt (trin 1)
3 dl
Vand (trin 1)
1 spsk
Vand* (trin 2)
Bring vand* [3 dl | 6 dl] i kog i en gryde. Tilsæt ris og salt* [1/4 tsk | 1/2 tsk], sænk til lav varme, og kog under låg i 15 min. Tag gryden af varmen, og lad hvile under låg indtil servering.
Pres eller hak hvidløg fint. Riv ingefær (uskrællet) fint. Flæk chili [1/2 stk, 2P], fjern kerner, og hak fint. Riv limeskal, og skær lime i både. Bland limeskal, hvidløg, ingefær, et skvæt limesaft og halvdelen af chili i en lille skål. Tilsæt sojasauce og vand* [1 spsk | 2 spsk], og rør rundt.
Skyl salat under koldt vand* i et dørslag. Riv gulerod (uskrællet) groft. Hak mynte groft. Bland mynte (gem lidt til anretning), salat og halvdelen af gulerod i en skål. Tilsæt et skvæt limesaft og en smule olivenolie*, og krydr med et nip salt* og peber*.
Opvarm en smule olivenolie* i en stor stegepande på middelhøj varme. Steg kylling i 4-5 min, eller indtil brunet og gennemstegt, og krydr med et nip salt*. Tilsæt marinade og resterende gulerod, og steg videre i 2-3 min, eller indtil let tyknet. VIGTIGT: Kyllingen er færdig, når kødet er hvidt og uden antydning af rødt.
Bland mayonnaise og asiatisk dressing i en lille skål. Hak peanuts groft.
Anret ris i dybe tallerkener. Top med kylling og myntesalat. Dryp med asiatisk mayonnaise. Drys med peanuts og resterende mynte og chili.