Spændende opskrift med gnocchi, som bliver stegt i stedet for at koges! Når gnocchien er stegt havner den i en superlækker sauce med bacon, hvidløg, rødløg, spinat og zucchini. En skøn hyggeret som hele familien kommer til at elske.
Læs produktets etiket for at få al information om ingredienser og allergener. Tjek venligst de ingredienser, du allerede har derhjemme for at sikre, at de passer til dine allergi- og diætbehov.
1 stk
Zucchini
1 pakke
Madlavningsfløde
(Indeholder Mælk)
1 stk
Hvidløgsfed
4 g
Oksebouillon
350 g
Gnocchi
(Indeholder Hvede, Gluten Kan indeholde Soja, Sennep)
20 g
Finrevet ost
140 g
Bacon, tern
1 stk
Rødløg
60 g
Spinat
½ dl
Vand (trin 4)
Skær rødløg i tynde, halve skiver. Hak zucchini fint. Pres eller hak hvidløg fint.
Opvarm en smule olivenolie* i en stor stegepande på middelhøj varme. Steg gnocchi under omrøring i 5-6 min. Krydr med et nip salt* og peber*, og overfør til en tallerken. OBS: Gnocchien skal ikke koges inden den steges.
Opvarm en smule olivenolie* i samme stegepande på middelhøj varme. Steg bacon og rødløg i 3-4 min. Tilsæt zucchini, og steg videre i 3-4 min. Tilsæt hvidløg, og steg i yderligere 1 min.
Tilsæt madlavningsfløde, oksebouillon og vand* [1/2 dl | 1 dl]. Rør godt rundt, og lad simre i 2-3 min, eller indtil let tyknet.
Tilsæt gnocchi og spinat til saucen. Rør rundt indtil spinaten er faldet sammen. Smag til med peber*.
Anret gnocchi i dybe tallerkener. Drys med revet ost.