Her har vi sat en dejlig kombination af velsmagende og velkendte ingredienser sammen, der passer til alle aldre. Vidunderlig svinemørbrad, som vi først steger og derefter bager færdig i ovnen. Vi serverer vores kød med cremet kartoffelmos med gulerod, en saftig æblesalat og en skøn sauce med champignon og fløde.
Læs produktets etiket for at få al information om ingredienser og allergener. Tjek venligst de ingredienser, du allerede har derhjemme for at sikre, at de passer til dine allergi- og diætbehov.
250 g
Svinemørbrad
200 g
Champignon
150 ml
Madlavningsfløde
(Indeholder Mælk)
30 g
Spinat
12.5 ml
Sojasauce
(Indeholder Hvede, Soja, Gluten)
4 g
Jorden Rundt
(Indeholder Æg, Sennep)
1 stk
Gulerod
500 g
Bagekartoffel
1 stk
Æble
3 spsk
Mælk til mos
½ tsk
Salt til mos
½ spsk
Olie til stegning
¼ tsk
Salt til kød
¼ tsk
Salt til sauce
Forvarm ovnen til 240°C/220°C (varmluft).
Bring en stor gryde med saltet vand i kog.
Skræl kartoffel og gulerod, og skær i 2 cm tern.
Kog i 11-13 min, eller indtil de nemt kan deles med en kniv. Hæld vand fra, og tilsæt mælk, salt og et nip peber. Mos med en kartoffelmoser eller gaffel, og stil til side med låg på.
TIP: Tilsæt en klat smør for en mere cremet mos.
Opvarm olivenolie i en stor stegepande på høj varme.
Krydr svinemørbrad med Jorden Rundt og salt, og steg i 2 min på hver side, eller indtil brunet.
Overfør til en bageplade med bagepapir, og bag i ovnen i 12-15 min.
Overfør til en foliepakke, og lad hvile indtil servering.
TIP: Kødet er færdigt, når det er uden antydning af rødt.
Imens, hak svampe groft.
Opvarm samme stegepande (tilsæt en smule olivenolie ved behov) på middelhøj varme.
Steg svampe i 3-4 min, eller indtil gyldne og brunede, og krydr med et nip salt.
Imens, skær æble i tynde, halve skiver.
Skyl spinat.
Bland spinat, æble og et nip salt i en mellemstor skål. Tilsæt eventuelt en smule olivenolie.
Sænk varmen på stegepanden til lav.
Tilsæt madlavningsfløde, sojasauce, salt og et stort nip peber, og lad simre i 1-2 min.
Skær svinemørbrad i skiver.
Anret svinemørbrad, kartoffelmos og æblesalat på tallerkener.
Top svinemørbrad med svampesauce.